Turen går til alperne med tog. Vi skal bo ved Mareit floden mellem træer i telte lidt syd for Brenner passet, 5 km fra Vipetino. Lejrpladsen er kun for os, som normalt fungerer som en skovbørnehave.
Programmet står på vandreture i alperne, langs vandfald, floder og bjergtoppe. Flodens gletchervand skal udfordre vores kuldegrænser i herlige morgendukkerter og en gang River Rafting skal også prøves.
På bjerget skal vi i miner og udforske datidens hårde arbejde i fangsten af metaller.
En tur ind og ose i byen Vipetino og at besøge deres udendørs svømbad bliver der også plads til.
Vi slutter med en tur til en hytte i 2.600 m, hvor vi overnatter. Dagen efter begiver vi os op på toppen af Wilde Kreuz Spitze i 3.130 m.
I lejren bliver der tid til hygge og kulinariske udfordringer over bålet med alpernes specialiteter.
Turen går hjem søndag og ankomst i DK mandag formiddag. Endelige rejsetider følger.
Vi er allerede godt i gang med at samle penge ind til turen. Vi starter med at betale første rate på kr. 1.500 ved tilmelding. Vi sigter mod en egenbetaling på kr. 3000 i alt, men endelig pris afhænger af vores indsamlingarbejde.
Bedste hilsner
Tropslederne
Startdato 28. jun 2025 10:00