Rygepolitik
Spejdere under 18 år må under ingen omstændigheder ryge ved Dyssegårdsspejder-relaterede arrangementer og møder.
Spejderne skal ikke se andre spejdere eller ledere ryge.
Rygning foregår uden for spejdernes øjenvidde.
Det er forbudt at ryge på Dyssegårdsspejdernes grund, også uden for spejderregi.
Alkoholpolitik
Vi indtager normalt ikke alkohol ved spejderrelaterede arrangementer.
Undtagelser: Alkohol må indtages i et rimeligt omfang som del af aften-lederhygge på ture og lejre. Det accepteres ikke at man er synligt beruset.
Vi holder os desuden til gældende lovgivning:
- Seniorer og ledere fyldt 16 år - alkohol under 16,5%
- Seniorer og ledere fyldt 18 år - alkohol fra og med 16,5%
Der er altid som minimum én ansvarlig leder, som ikke indtager alkohol.
Samværspolitik
Der er som udgangspunkt altid to ledere tilstede ved putte/sove-situationer.
Ledergruppen revurderer årligt ryge-, alkohol- og samværspolitikkerne.
Slikpolitik
Som udgangspunkt nyder vi slik og søde sager i fællesskab. Disse serveres kun til møder, hvor de indgår i aktiviteten.
På gruppeture må spejderne ikke medbringe slik og søde sager - vi ledere står for at indkøbe det (også til veganere).
På gren-ture og sommerlejre henviser vi til de regler som der sættes til den specifikke tur.