De eftertragtede knob-mærker er et frivilligt mærke, hvor spejderne selv sætter ambitionsniveauet - og hvor er der en del hjemmearbejde, hvis man skal blive rigtig god (ikke alle lederne er selv gode nok til guld...endnu). Som minispejder lærer de fleste nok til at kunne få bronzemærket. Vil man have sølv- eller guldmærket, skal man træne - måske med forældrenes hjælp. Det er en dejligt afstressende aktivitet for voksne :-)
- For at opnå bronzemærke skal spejderen kunne binde 6 forskellige knob, kende deres navne og vide hvad de kan bruges til
- For at opnå sølvmærke skal spejderen kunne binde 10 forskellige knob + 2 pynteknob eller splejsninger, kende deres navne og vide hvad de kan bruges til
- For at opnå guldmærke: Spejderen skal kunne binde 12 forskellige knob + 4 pynteknob eller splejsninger, kende deres navne og vide hvad de kan bruges til
Der er tusindevis knob af vælge mellem, og man bestemmer selv. Der er et par gode apps til både Android og iPhone, Spejder Sport har en god bog - og YouTube er fyldt med gode instruktionsvideoer.